Gennem træsnittets godt 1500 år levetid ses stor variation i udførelsen: fra det fint detaljerede med små skraveringer og fokus på nøje gengivelse af motivet, til det grovere med enklere motiver og træets karakter og struktur som en bevidst del af udtrykket. Det sidste ses når træets årer får lov at skinne igennem, eller pladen har slået splinter under udskæringen, der ses som brudte konturer i trykket. Bevægelsen fra det finere til det grovere ses også som en udvikling i træsnittets historie fra europæisk renæssance til det 19. og 20. århundrede; to perioder hvor denne grafiske metode har spillet en særlig rolle.

[1]

I tryk med kun en enkelt farve ses træsnit ofte med et stærkt kontrastfuldt udtryk. Men der kan også trykkes med flere farver i flere omgange - og mere nuancere udtryk.